Teori: Fantasi

Teori, klasseundervisning, fantasi

Definition: Fantasi er en evne, vi har, til at forstille os noget, der ikke er – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller eksistere. (Ringsted 2008)

Fantasien kan altså defineres som evnen til at bearbejde, omforme og overskride en given reel virkelighed. Fantasien er den side af forestillingsevnen, som henter en stor del af sit materiale fra ubevidste billeder, erindringer, fornemmelser og stemninger eller fra drømmene. Man kan sige at fantasien næsten fungerer på tværs af forskellige sanseområder, idet den rummer mulighed for at overføre information fra et sanseområde til en andet. 

Fantasi og hjernen

Fantasien er en hjernefunktion – en psykisk egenskab.

Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær (DR P2 marts 2013) beretter, at man kan opfatte fantasien som et smøremiddel, der får forskellige hjernefunktioner til at vekselvirke med hinanden. Fantasiens råstof er alle de sanseoplevelser og indtryk, som man har modtaget gennem livet. Hvis man scanner hjernen, kan man se, når fantasien er aktiv. Noget af det, vi ved om fantasien, er, hvornår den virker godt, og hvornår den virker skidt. Hvis man slapper af og lader tankerne flyde, er der masser af plads til fantasi. Men stresshormoner hæmmer fantasien, siger Troels Wesenbjerg Kjær.

Fantasiens udviklingspotentialer ifølge Leontjev, Freud og Piaget

Fantasien kan udviklingspsykologisk set tillægges flere funktioner.

Den sovjetiske psykolog Leontjew

Fantasi er den tankevirksomhed, som vi har til rådighed, når noget ikke kan lade sige gøre i virkeligheden. Legen udgør et vigtigt element i børns udvikling for, at de lærer at fantasere. Leg bidrager til udvikling af fantasi.

I legen kan fantasiens udforskende og søgende aspekt komme ubeskåret til udtryk. Fantasien er med til at aftegne nye mål for handling og hermed nye handlemuligheder. Legen udgør et oplagt rum til undersøgelse og afprøvning af muligheder. Fantasien er baseret på tidligere erfaringer via sanseoplevelser. Fantasien giver barnet, gennem legehandlingen, mulighed for at supplere for mangler – at lade som om-handlinger. Barnet må gennem brug af fantasien kunne forestille sig roller og handlingerne. Tilsvarende må børnene kunne tillægge legehandlingerne og legerekvisitterne en anden betydning, altså en symbolfunktion. F.eks. en pige peger i en far-mor-barn leg på en stol og siger: "så leger vi, at den her er vores bil". Når barnet håndterer bilen (fx en stol) i legen tvinges det til at forestille sig en situation, hvor det kan få den uhåndterlige stol til at køre 200 km i timen. Modsætningen mellem operationerne (at sidde på stolen) og udføre legehandlingen løses kun gennem fantasiens opståen (Leontjev, 1977, p. 537).

Psykoanalytikeren Sigmund Freud

Fantasien er en sjælelig virkelighedsfjern aktivitet, hvor mennesket kan få opfyldt ønsker og behov.

Det er det ubevidstes utilfredsstillede behov, der er fantasiens drivkraft – fantasien er en erstatning for en tilfredsstillelse i virkeligheden.  

Psykologen Jean Piaget

Fantasien er en tankevirksomhed, der dels supplerer den logiske tænkning hos voksne, dels støtter det mindre barn i problemløsningssituationer, da barnet ikke behersker logisk tænkning. 

Fantasien forbinder følelser med intellekt, og omformer virkeligheden i overensstemmelse med ønsker og behov. 

Fantasi og børn

I fantasi- og forestillingsskildring arbejdes der med indre tankevirksomheder/billeder, der fremstiller en ide, fantasi/vision eller forestilling. Fantasi er en menneskelig urkraft. Det er fantasien, der får os til at undersøge og opdage og eksperimentere. Netop derfor er fantasien så stærk hos børn, der skal bruge den til at opdage verden og sig selv. Det er gennem legen, at børn afprøver og udvikler deres fantasi. 

Fantasi er en forudsætning for, at vi kan udvikle os som mennesker. Vi skal have lov til at drømme og fantasere. Hvis man tager den mulighed fra os, så kvæster man vores muligheder for at kunne eksistere, siger Forsker Jørn Martin Steenhold(DR P2 marts 2013), der er fremtidsforsker med speciale i leg og læring.

Kompensatorisk fantasi

Fantasien som en erstatning/flugt fra virkeligheden(Freud)

Mediepåvirkning

Fantasi som tilpasning/opdragelse

Tilpasning til gældende holdninger, normer og traditioner i samfundet. Fantasien bruges til at skildre, hvor galt det kan gå, hvis normer ikke følges. Børn lærer ved at efterligne de voksne.  

Thorbjørn Egner: Karius og Baktus

Politisk – hvis du ikke stemmer…..,så

Problemløsende og bearbejdende fantasi

Det giver mulighed for at forstille sig noget og finde løsninger på eventuelle problemer. Det gør at vi ikke bliver handlingslammede. 

Fantasi og skabende aktiviteter

Fundament for kreativ udfoldelse. Hænger i høj grad sammen med problemløsning. Fantasien giver os gode ideer og strategier til de skabende aktiviteter. Nye veje – nye måder til at løse opgaver og problemer – det mulige og det umulige, tænkelige og ikke tænkelige.  Det kreativt skabende fordrer anderledes udtryksformer. 

Fantasi og fortælling

Fantasien er en dyrebar kraft. Det er den, der nærer vores forestillingsevne og giver os stærke, indre billeder. Vi bruger vores fantasi, når vi fortæller. Og vi bruger vores fantasi, når vi modtager en fortælling. På den måde er fantasi og fortælling to sider af samme sag.

Forfattere lever af at fantasere, og hvis vi ellers vil lade os føre og forføre, er der ingen grænser for, hvilke fantastiske verdener de kan tage os med ind i.