Fantasi og kreativitet, værkstedet

Værkstedsaktiviteter i forbindelse med teori omkring kreativitet og fantasi

Fantasimaskinen

Man vælger en kategori ud af hver akse, og skal herefter forsøge at skabe et værk af selvvalgte materialer.

Jeg valgte Menneske og Insekt. Herudfra lavede jeg denne figur af ståltråd og trådnet:

Arbejde ud fra materiale

Herefter prøvede vi at arbejde med tape (i flere forskellige farver). Jeg klippede en masse i små stykker og fik tilsidst lavet dette billede på et stykke karton:

Jeg besluttede bagefter derhjemme, at prøve at overføre min 'kreation' til andre materialer. Det blev til et akrylmaleri:

Teori: Fantasi

Teori, klasseundervisning, fantasi

Definition: Fantasi er en evne, vi har, til at forstille os noget, der ikke er – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller eksistere. (Ringsted 2008)

Fantasien kan altså defineres som evnen til at bearbejde, omforme og overskride en given reel virkelighed. Fantasien er den side af forestillingsevnen, som henter en stor del af sit materiale fra ubevidste billeder, erindringer, fornemmelser og stemninger eller fra drømmene. Man kan sige at fantasien næsten fungerer på tværs af forskellige sanseområder, idet den rummer mulighed for at overføre information fra et sanseområde til en andet. 

Fantasi og hjernen

Fantasien er en hjernefunktion – en psykisk egenskab.

Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær (DR P2 marts 2013) beretter, at man kan opfatte fantasien som et smøremiddel, der får forskellige hjernefunktioner til at vekselvirke med hinanden. Fantasiens råstof er alle de sanseoplevelser og indtryk, som man har modtaget gennem livet. Hvis man scanner hjernen, kan man se, når fantasien er aktiv. Noget af det, vi ved om fantasien, er, hvornår den virker godt, og hvornår den virker skidt. Hvis man slapper af og lader tankerne flyde, er der masser af plads til fantasi. Men stresshormoner hæmmer fantasien, siger Troels Wesenbjerg Kjær.

Fantasiens udviklingspotentialer ifølge Leontjev, Freud og Piaget

Fantasien kan udviklingspsykologisk set tillægges flere funktioner.

Den sovjetiske psykolog Leontjew

Fantasi er den tankevirksomhed, som vi har til rådighed, når noget ikke kan lade sige gøre i virkeligheden. Legen udgør et vigtigt element i børns udvikling for, at de lærer at fantasere. Leg bidrager til udvikling af fantasi.

I legen kan fantasiens udforskende og søgende aspekt komme ubeskåret til udtryk. Fantasien er med til at aftegne nye mål for handling og hermed nye handlemuligheder. Legen udgør et oplagt rum til undersøgelse og afprøvning af muligheder. Fantasien er baseret på tidligere erfaringer via sanseoplevelser. Fantasien giver barnet, gennem legehandlingen, mulighed for at supplere for mangler – at lade som om-handlinger. Barnet må gennem brug af fantasien kunne forestille sig roller og handlingerne. Tilsvarende må børnene kunne tillægge legehandlingerne og legerekvisitterne en anden betydning, altså en symbolfunktion. F.eks. en pige peger i en far-mor-barn leg på en stol og siger: "så leger vi, at den her er vores bil". Når barnet håndterer bilen (fx en stol) i legen tvinges det til at forestille sig en situation, hvor det kan få den uhåndterlige stol til at køre 200 km i timen. Modsætningen mellem operationerne (at sidde på stolen) og udføre legehandlingen løses kun gennem fantasiens opståen (Leontjev, 1977, p. 537).

Psykoanalytikeren Sigmund Freud

Fantasien er en sjælelig virkelighedsfjern aktivitet, hvor mennesket kan få opfyldt ønsker og behov.

Det er det ubevidstes utilfredsstillede behov, der er fantasiens drivkraft – fantasien er en erstatning for en tilfredsstillelse i virkeligheden.  

Psykologen Jean Piaget

Fantasien er en tankevirksomhed, der dels supplerer den logiske tænkning hos voksne, dels støtter det mindre barn i problemløsningssituationer, da barnet ikke behersker logisk tænkning. 

Fantasien forbinder følelser med intellekt, og omformer virkeligheden i overensstemmelse med ønsker og behov. 

Fantasi og børn

I fantasi- og forestillingsskildring arbejdes der med indre tankevirksomheder/billeder, der fremstiller en ide, fantasi/vision eller forestilling. Fantasi er en menneskelig urkraft. Det er fantasien, der får os til at undersøge og opdage og eksperimentere. Netop derfor er fantasien så stærk hos børn, der skal bruge den til at opdage verden og sig selv. Det er gennem legen, at børn afprøver og udvikler deres fantasi. 

Fantasi er en forudsætning for, at vi kan udvikle os som mennesker. Vi skal have lov til at drømme og fantasere. Hvis man tager den mulighed fra os, så kvæster man vores muligheder for at kunne eksistere, siger Forsker Jørn Martin Steenhold(DR P2 marts 2013), der er fremtidsforsker med speciale i leg og læring.

Kompensatorisk fantasi

Fantasien som en erstatning/flugt fra virkeligheden(Freud)

Mediepåvirkning

Fantasi som tilpasning/opdragelse

Tilpasning til gældende holdninger, normer og traditioner i samfundet. Fantasien bruges til at skildre, hvor galt det kan gå, hvis normer ikke følges. Børn lærer ved at efterligne de voksne.  

Thorbjørn Egner: Karius og Baktus

Politisk – hvis du ikke stemmer…..,så

Problemløsende og bearbejdende fantasi

Det giver mulighed for at forstille sig noget og finde løsninger på eventuelle problemer. Det gør at vi ikke bliver handlingslammede. 

Fantasi og skabende aktiviteter

Fundament for kreativ udfoldelse. Hænger i høj grad sammen med problemløsning. Fantasien giver os gode ideer og strategier til de skabende aktiviteter. Nye veje – nye måder til at løse opgaver og problemer – det mulige og det umulige, tænkelige og ikke tænkelige.  Det kreativt skabende fordrer anderledes udtryksformer. 

Fantasi og fortælling

Fantasien er en dyrebar kraft. Det er den, der nærer vores forestillingsevne og giver os stærke, indre billeder. Vi bruger vores fantasi, når vi fortæller. Og vi bruger vores fantasi, når vi modtager en fortælling. På den måde er fantasi og fortælling to sider af samme sag.

Forfattere lever af at fantasere, og hvis vi ellers vil lade os føre og forføre, er der ingen grænser for, hvilke fantastiske verdener de kan tage os med ind i.

Teori: kreativitet

Teori, Kreativitet, noter: 

Gruppearbejde

Hvad er kreativitet?

Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, idéer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende.

Hvad er kreativ tænkning?

Kreativ tænkning - også kaldet divergent tænkning (divergens = spredning i forskellige retninger)

--> Vante rammer brydes, der stilles spørgsmål, søges efter idéer (også selvom andre måske har stillet sig tilfreds med svaret allerede). Der tages selvstændigt stilling, skabes nye idéer.

Et problem nedbrydes i dele og samles på nye måder. Der søges mange svar på ét spørgsmål.

Hvordan grundlægges og dannes kreativitet i barndommen?

En opdragelse der fremmer kreativitet: Børn der får lov OG bliver opfordret til at have meninger og interesser på tværs af det 'gængse'. Børnene udvikles til at være selvstændige og uafhængige. 

Det kan fremmes ved aktiviteter, hvor der alligevel sættes nogle former for rammer, som kan sætte fantasien igang. Der gives materialer, som gør det muligt for børnene at skabe deres egne rammer, inden for de givne (bredere) rammer. 

Udsagn; Børns kreativitet er første skridt på vejen mod kreativitet senere i livet. Den pædagogiske kunst må og skal således bestå i at kultivere og opmuntre børns kreativitet, således at den kan få betydning for dem senere i livet.
Hvilken rolle spiller daginstitutioner/pædagoger for udvikling af børns fantasi og kreativitet?

Pædagogen skal være identifikationsmodel for det at være nyskabende og eksperimenterende. Støtte og opmuntre til nysgerrighed og eksperimenteren, være åben overfor børnenes egne idéer og udtrykke/vise at de er værdifulde. Pædagogen skal desuden være åben overfor, at der kan være mange forskellige løsninger på ét problem.

Hvilke former for pædagogisk praksis er mest fremmende for udviklingen af børns kreativitet?

Innovative og nyskabende praksis, hvor der er rum og opfordring til at børn/brugere må komme med idéer. At det er tilladt OG værdsat at tingene kan gøres på andre måder end man plejer. At børnenes idéer bliver taget til sig og bygget videre på. Steder med pædagoger der selv er åbne og deltagende i nyskabende tænkning og dermed praksis.

Hvilken betydning har de fysiske rammer og det sociale for børns kreativitetsudvikling i institutionelle sammenhænge?

Det sociale: Der er tendens til at se kreativitet som en individuel proces --> der bør i stedet holdes fokus på, at kreativitet i høj grad kan være en social proces, som kan fremmes ved at være sammen om noget, hvor man i fællesskab finder på, eksperimenterer og undersøger. I grupper er der rum for, at man gensidigt kan inspirere sig selv og hinanden. 

Fysiske rammer: skal være inspirerende og give plads til kreativ udfoldelse. Den fysiske plads er altafgørende, da det på sin vis også handler om, at bruge sin kreativitet til at skabe et åbnet og inspirerende rum til udfoldelse. 

For børn/brugere i institutionelle sammenhænge, er det dog en fordel at have rum/plads til kreativitet som er indbydende og inspirerende. 

Samerprojekt

Et gennemgående projekt på dette 4. semester var læren om Samerkulturen. Opgaven skulle ende ud i, at vi tilsidst kunne afholde et fortællerværksted for en børnegruppe, hvor vi skulle lære dem om Samernes kultur.

Hele projektet har lært mig meget om, hvordan man kan formidle en anden kultur. Fx i sine overvejelser over hvilke aktiviteter, der kan formidle den ønskede viden. Og hvordan disse aktiviteter kan tilpasses målgruppen (i dette tilfælde en modtagerklasse).

Her følger en beskrivelse af de ting/områder vi selv brugte mange uger på at indsamle viden omkring:

Samernes påklædning

Vi søgte hver især inspiration på nettet til, hvordan vores kostume skulle se ud. Herefter skulle vi først tegne en skitse af hvordan vi ville have tøjet til at se ud, inden vi gik igang med at sy.

Min skitse

Herefter kom der gang i stof, sakse, symaskiner og diverse hjælpemidler :-)

Kunsthåndværk

En af de ting vi lærte om Samerne var deres store interesse for kunsthåndværk - fremstilling af smykker og trommer, som de solgte på markeder. Vi gik derfor igang med selv at prøve at fremstille nogle produkter, som kunne indgå i et læringsværksted, når vi skulle 'undervise' en børnegruppe.

Trommerne blev lavet med en træramme, som blev udskåret, fortyndet, dampet og formet, inden der blev bundet et skind på som dug. Processen var svær, men det blev da til et par trommer:

Armbånd: Laves af Samerne af rensdyrsking og flettet tin. Vores efterligning blev lavet af lærredstof og garn flettet med ståluld.

En video omkring kunsthåndværket

Mad

En anden gruppe arbejdede med at lave mad, som Samerne spiser. Maden blev lavet over bål.

Lavuen:

Inden dagen med børnegruppen var holdet på tur for at afprøve opsætningen af lavuer (Samernes telte), mad, osv. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage.