Teori: Sanseintegration

Litteratur: Ringsted og Froda: Plant et værksted – kap. 7

Hvilken forståelse har I af begrebet ”sanseintegration?

Bearbejdning af og arbejde med både primær og sekundære sanser, samt alle de indtryk vi modtager fra omverdenen, så hjernen ved hvordan den skal koordinere bevægelser mm, for at udføre en handling - en funktion der lagrer indtrykkene, så hjernen næste gang kan genkende lignende situationer og ved hvordan den skal arbejde/reagere derpå.

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod, at børn og unge bruger og får stimuleret alle sanser? Giv nogle eksempler på aktiviteter for forskellige målgrupper. 

Kropslige og æstetisk-skabende aktiviteter  mulighed for multisansepåvirkninger. Leg rytmik, musiske aktiviteter – men i lige så høj grad værkstedsaktiviteter.
Puste-male-billeder, sæbeskum, male følelser (aktivitet fra praktik), almene rytmik lege (hvor både høresansen, labyrintsansen og synssansen stimuleres), madlavning (føle, syns, smag, lugte, koordinere)

Har den fysiske indretning/udformning af institutionen en betydning for sanseintegrationen?  Forklar.

Indretningen kan med fordel udformes så børnene får stimuleret flere sanser som en del af hverdagens leg – fx følesansen (på vægge, møbler, eller lignende), labyrintsansen (balancen styrkes – streger på gulvet som man skal gå på),

Er der handlinger/aktiviteter i børn og unges hverdag, der kan medvirke til at hæmme sanseintegrationen? 

Aktiviteter der primært styrker de samme sanser – tendens i den vestlige kultur, som kun stimulerer den venstre hjernehalvdel (traditionelle skole), stigende tendens til anden-håndsoplevelser i form af tv, bøger, mm (syns og høresansen). En ensidig hverdag hæmmer nysgerrighed og aktivitetslyst.