Æstetisk udtryk gennem medier

Idag har vi arbejdet med æstetisk udtryk gennem medier. Derfor skulle vi afprøve nogle redskaber til at fremstille stop motion film. Vi brugte computerprogrammet Monkey Jam.

Øvelsen går ud på at man med figurer tager en lang stribe billeder, som til sidste kan sættes sammen til en film. I VNT-sammenhæng er det selvfølgelig med figurer man selv har lavet (f.eks. af ler) :-)

Min stopmotion film er en fortolkning af børnesangen om Snemand Frost og Frøken Tø. Figurerne er lavet i modellervoks. :)

Hele temaet omkring medier, skabte en interesse for hvordan man kan arbejde med at kombinere leg, læring og medier. Jeg har i den forbindelse deltaget i et forskningsprojekt "Playfull Learning" som forsøger at skabe nogle nye digitale platforme som kan styrke børns leg og læring. Dette arbejde jeg også med til min DKK eksamen, hvor jeg skrev om Ipadens anvendelse i forbindelse med børns sproglige udvikling.

Sanseintegration, værkstedsaktiviteter

Idag har vi arbejdet med forskellige værkstedsaktiviteter. Vi har blandet andet leget med at lave billeder af skum, sæbebobler og ecolinemaling.

Det har været spændende at arbejde med den teoretiske del overført til værkstedet. På den måde kan man som pædagog, anvende sin viden om, hvorfor det er vigtigt at arbejde med børns sanseintegration. Aktiviteterne er helt klart noget jeg ville kunne finde på at tage med ud i praksis. :)

Sæbebobel-billeder

Vand og sæbe puttes i en kop, sammen med en lille smule ecolinemaling. Koppen placeres på papiret. Herefter puster man med sugerør ned i koppen indtil det bobler over, og boblerne hermed lægger sig på papiret.

Ecolinemaling

Malerier der laves ved at dryppe en lille smule maling på papiret, som herefter pustes ud i forskellige retninger. På den måde danner der et fint mønster. Aktiviteten er desuden god til at stimulere mundmotorikken, når man arbejder med brugergrupper, hvor dette kan være en fordel.
(styrker taktilsansen)

Skumbilleder

Vi lavede en skum af sæbespåner og lunkent vand, som piskes indtil man når den ønskede konsistens. Vi fik hver især lidt skum på vores papir, som vi med lukkede øjne (fokus på sanserne) skulle køre rundt på papiret. Bagetfer puttede vi farve i, inden billederne blev lagt til tørre.

Teori: Sanseintegration

Litteratur: Ringsted og Froda: Plant et værksted – kap. 7

Hvilken forståelse har I af begrebet ”sanseintegration?

Bearbejdning af og arbejde med både primær og sekundære sanser, samt alle de indtryk vi modtager fra omverdenen, så hjernen ved hvordan den skal koordinere bevægelser mm, for at udføre en handling - en funktion der lagrer indtrykkene, så hjernen næste gang kan genkende lignende situationer og ved hvordan den skal arbejde/reagere derpå.

Hvilke pædagogiske tiltag sigter mod, at børn og unge bruger og får stimuleret alle sanser? Giv nogle eksempler på aktiviteter for forskellige målgrupper. 

Kropslige og æstetisk-skabende aktiviteter  mulighed for multisansepåvirkninger. Leg rytmik, musiske aktiviteter – men i lige så høj grad værkstedsaktiviteter.
Puste-male-billeder, sæbeskum, male følelser (aktivitet fra praktik), almene rytmik lege (hvor både høresansen, labyrintsansen og synssansen stimuleres), madlavning (føle, syns, smag, lugte, koordinere)

Har den fysiske indretning/udformning af institutionen en betydning for sanseintegrationen?  Forklar.

Indretningen kan med fordel udformes så børnene får stimuleret flere sanser som en del af hverdagens leg – fx følesansen (på vægge, møbler, eller lignende), labyrintsansen (balancen styrkes – streger på gulvet som man skal gå på),

Er der handlinger/aktiviteter i børn og unges hverdag, der kan medvirke til at hæmme sanseintegrationen? 

Aktiviteter der primært styrker de samme sanser – tendens i den vestlige kultur, som kun stimulerer den venstre hjernehalvdel (traditionelle skole), stigende tendens til anden-håndsoplevelser i form af tv, bøger, mm (syns og høresansen). En ensidig hverdag hæmmer nysgerrighed og aktivitetslyst.